Fjernvarmeregningen høj og lav

Din varmeregning afspejler altid det reelle fjernvarmeforbrug og varierer derfor over året

Ingen aconto for fjernvarme

Regningen for fjernvarme er helt anderledes udformet end for naturgas. Populært sagt får fjernvarmekunder om sommeren lave regninger - hvorimod regningen stiger i vintermånederne i takt med et højere varmeforbrug. I juli har du som varmekunde typisk et forbrug, som kun udgør 2 % af årets samlede forbrug. I januar vil du have et forbrug, der typisk vil være 7-8 gange højere end om sommeren, hvilket derfor også afspejles i den højere regning for januar må-ned. 
Fjernvarmeafregning er således kun baseret på dit forbrug og ikke aconto-betaling.

En naturgaskunde modtager altid en aconto-regning - sædvanligvis hvert kvartal. I metoden med aconto-betaling ligger, at størrelsen på alle årets regninger er ens. Derfor modtager en naturgaskunde også en årsopgørelse med tilbagebetaling eller efterbetaling baseret på det reelle årsforbrug af naturgas.
I modsætning hertil modtager du derfor ikke en efterregning som fjernvarmekunde, da du altid betaler for dit præcise forbrug i alle årets måneder. Forbruget fjernaflæses: Rent praktisk betyder det, at kundens måler automatisk sender data til fjernvarmeselskabets drifts- og økonomiafdeling. 

Baggrund og teknik

Årsfordeling

Fjernvarmen afregnes hver måned. Du modtager månedligt en faktura, der bygger på den foregående måneds registrerede forbrug. 
Dette er til forskel fra naturgasregningen, der betales i fire lige store aconto-betalinger (der dækker tre måneder) samt en årsopgørelse, hvor du betalte ekstra eller fik penge tilbage. Din fjernvarmeregning, som du får umiddelbart efter månedsskiftet, er som sagt afregning for nøj-agtig den varmemængde, du har brugt den foregående måned. Det betyder, at betalingen for månederne januar, februar og marts er stor, mens betalingen for juni, juli og august er meget lille. I nedenstående tabel er angivet cirka hvor stor en procentdel den enkelte måned udgør af den samlede årlige varmeregning.

Måned

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

Sept.

Oktober

November

December

Forbrug %

15%

14%

14%

9%

5%

3%

2%

2%

4%

7%

11%

14%

Akkumuleret 
Forbrug %

15%

29%

43%

52%

57%

60%

62%

64%

68%

75%

86%

100%


Dit faktiske fjernvarmeforbrug aflæser fjernvarmeselskabet på varmemåleren monteret ved varmeveksleren. Dine forbrugsdata fjernaflæses den 1. i hver måned.

Se den aktuelle fjernvarmetarif her

Kontakt

Hvis du vil vide mere om praktiske forhold ved fjernvarmeprojektet i Køge kan du kontakte os på: Koegefjernvarme@veks.dk 
eller 43 64 44 00

EAN-nummer

Køge Fjernvarmes EAN-lokationsnummer:

5798008871061

Køge Fjernvarme
C/O VEKS
Roskildevej 175
2620 Albertslund

HUSK at anføre referencepersonen hos Køge Fjernvarme/VEKS på fakturaen

VEKS' CVR-nr.: 69 33 04 28