1.000 kunder kan nu bruge fjernvarmen fra os

Det går stærkt med fjernvarmen i Køge for tiden.

Natarbejde i lyskrydset Ølsemaglevej/Nylandsvej

Fra tirsdag den 10. juni til fredag den 27. juni arbejder vi om aftenen og natten fra kl. 20:00 til kl. 06:00.

Kort over Ølsemaglevej/Nylandsvej i Køge, hvor det er markeret med en rød streg, hvor Ølsemaglevej er ensrettet, og hvor lyskrydset Ølsemaglevej/Nylandsvej er markeret med en blå streg. Der bliver natarbejde i lyskrydset, og Ølsemaglevej er stadig ensrettet i vestgående retning.

Mandag den 26. maj 2025

Vi er i gang med at grave ned til fjernvarme på Ølsemaglevej. 

I den forbindelse går vi nu i gang med at arbejde om natten i lyskrydset Ølsemaglevej/Nylandsvej. Det gør vi for at forstyrre trafikken mindst muligt.

Hvornår: Fra tirsdag den 10. juni til fredag den 27. juni

Hvad tid: Kl. 20:00 til 06:00

Natarbejdet bliver udført på hverdagsnætter, og det vil vare i alt 15 nætter fordelt over lige godt tre uger. Arbejdet vil bestå af grave- og svejsearbejde.

Halvdelen af krydset bliver lukket, så trafikanter skal deles om krydset. Det betyder, at vi sætter midlertidig lysregulering op, og bilister skal vente længere på, at det bliver grønt. Ølsemaglevej vil stadig være ensrettet i vestgående retning.

Luftfoto over lyskrydset Ølsemaglevej/Nylandsvej i Køge, hvor det er markeret, hvor der vil være natarbejde i en periode.

Vi beklager de eventuelle gener, der må være – vi skynder os alt, hvad vi kan.