Ny tidsplan for fjernvarme

Midt i august starter tilslutningen af kunderne i kvarteret omkring Nylandsvej. Arbejdet med at forsyne kunderne i Køge Midtby udsættes et par måneder.

Som planlagt starter udrulningen af fjernvarme til kunderne i Nylandsvejskvarteret efter sommerferien, hvor Køge Fjernvarme etablerer fjernvarme til de enkelte ejendomme. Hele kvarteret er delt op i 12 delområder, hvor der skal anlægges fjernvarme frem til begyndelsen af 2027. Der er tale om ca. 1.700 boliger. Den samlede udbygning med fjernvarme omfatter ca. 8.000 ejendomme i Køge By.

 

"Vi er lige nu i gang i det første af 12 delområder med at lave aftaler med kunderne om, hvor stikledningen til de enkelte ejendomme skal ligge. Og i august går vi gang med selve gravearbejdet i området og på de enkelte grunde. Men man kan stadig nå at tilslutte sig grøn og stabil fjernvarme til kampagnepriser", pointerer distributionschef Thomas Hopp, Køge Fjernvarme.

Rådgivning til alle

En del boligejere overvejer formentlig stadig, om det kan svare sig at skifte naturgassen ud med fjernvarme, særligt lige nu hvor gasprisen er lav.

Køge Fjernvarme har en i øvrigt en Tryghedsordning, som kommende kunder kan benytte, hvis deres fyr går i stykker, inden kunden har haft mulighed for at blive tilsluttet fjernvarme. Betingelsen er, at man skal være tilmeldt fjernvarme. Vi sørger for, at din nuværende varmekilde bliver udskiftet eller finder en anden løsning - uden omkostninger til reparationen for kunden.

"Køge Fjernvarme er klar med at informere og rådgive, så kunderne har et ordentligt grundlag at træffe beslutningen på", slutter Thomas Hopp.

Køge Fjernvarme har et kundekontor på Brogade 6, 1. sal, 4600 Køge, hvor man er velkommen, hvis man spørgsmål eller brug for rådgivning. Åbningstiden er hver mandag fra kl. 10:00 til kl. 18:00.